Opgaven var et internationaliseringsforløb for Beyond Betas portfolio startups. Det blev gjort igennem et undervisningsforløb med oplæg, workshops, 1:1 rådgivning og markedsbesøg for dem, der var længst.
Der var et fokus på at trække på profiler med egen erfaring, hvilket betød, at en repræsentant fra den London baserede Venture Capital deltog for at give sit input på, hvad der skal til for at rejse international kapital. Ydermere deltog en repræsentant fra PLEO, som har været ansvarlig for at skalere virksomheden. Hun delte ud af sin viden, og hvordan hun gik datadrevet til deres internationale vækst.
På bagkant af de afholdte workshops fik de individuelle virksomheder muligheder for at få direkte hjælp med deres internationale vækst igennem 1:1 rådgivning.