Hvordan ser distribution ud i forsikring om 10 år?

Det kan være svært at spå om fremtiden. Alligevel bør et forsikringsselskab forholde sig til de trends, der vil forme forsikringsbranchen ud over den aktuelle strategiperiode og tage stilling til, hvordan virksomheden strategisk bør navigere og forberede sig på forskellige scenarier.

I Thursday har vi identificeret en række forskellige tendenser, som vi mener vil påvirke branchen over de næste 10 år. Det er blevet til en rapport, der giver Thursday’s forudsigelser på, hvordan disse trends vil påvirke centrale områder i privatforsikring.

I rapportens først del har vi analyseret, hvordan forsikringsdistributionen forventes at udvikle sig over de næste 10 år. Det er blevet til en række interessante forudsigelser fra vores forsikringsspecialister.

Digitalt fødte forsikringsselskaber vil være en del af konkurrentlandskabet og vil udfordre de etablerede selskaber med nye forretningsmodeller rettet mod Millennials og Generation Z. Erfaringen fra andre markeder viser, at digitale selskaber hurtigt kan etablere stærke brands og tillid hos den digitale generation.

Forsikringsprodukter bliver mere simple, og fokus flyttes til personaliseret prissætning og service, hvor kunder i højere grad kun vil betale for den risiko, der er sandsynlig for dem som individ, og data bruges til at understøtte en personlig købsproces.

Der vil være hårdere konkurrence om distributionskanalerne, da et større økosystem (partnere, insurtech, privatmæglere) i højere grad vil overtage kunderelationen og give færre direkte kontaktpunkter for forsikringsselskaberne.

Hvis du vil vide mere om analysen, de bagvedliggende trends, og hvordan du kommer i gang med de vigtige overvejelser, som denne udvikling kræver, så kontakt Partner, Lars Pontoppidan eller Partner, Ola Mortensen.

Kontakt
Ola Mortensen
+45 30687630
Email Logo