Effektiv transformation

Strategy & Operations Post


Sådan sikrer du størst effekt og lykkedes med din transformation!

Når din virksomhed går igennem en større organisatorisk forandring, kræver det i større eller mindre grad ændret adfærd hos dine medarbejderne for, at den bliver en succes.

Men mange glemmer, hvor vigtigt det er at arbejde struktureret med forandringsledelse – hvilket er en stor fejl. Virksomheder, der gør det, har op til 6 gange større sandsynlighed for at nå deres mål.

Så har I styr på, hvor stor en del af transformationens målsætninger, der er bundet op på, at nogen skal gøre noget andet, end de plejer? Og ved I hvor i jeres forandringsproces, at effekten af jeres forandringsinitiativer er størst?

I Thursday ser vi stor værdi i at arbejde struktureret med forandringsledelse i store transformationer - det er simpelthen god forretning! Så hvordan kan du som projektejer sikre, at jeres forandringsindsats har størst effekt?

  1. Del målene op
    Nedbryd målbilledet for transformationen i delmål og analyser, hvor stor en andel af den forventede gevinstrealisering, der er afhængig af en ændring i adfærd. Et eksempel kan være implementering af ny selvbetjeningsløsning. Nogle delmål kan gå på ændrede salgs- og service-flows, andre på rapportering, og igen andre på kunde-opfølgning.
  2. Kortlæg modstand & risici
    Analyser, hvordan forandringen påvirker medarbejderne og kortlæg, hvor kompleksitet, modstand og risici for den planlagte adfærdsændring er størst. Hvor ligger kompleksiteten og risikoen i førnævnte selvbetjeningsløsning? Er det eksempelvis essentielt for gevinstrealiseringen, at salgsmedarbejdere skal ændre deres måder at arbejde på, og hvordan påvirker det eventuelt bonus?
  3. Eksekvering og måling
    Eksekver initiativer, som mitigerer modstand og risici, og mål løbende effekt og fremdrift, så effekt konkretiseres. Eksempelvis kunne et forandringsinitiativ være at inddrage salgsmedarbejdere i udarbejdelsen af fremtidige incitamentsstrukturer og løbende følge op med performancemålinger og uddannelse.

For at sikre størst sandsynlighed for succes bør forandringsinitiativer altid målrettes de delmål, hvor behovet for adfærdsændring er mest kritisk. Monitorering og løbende forstærkende initiativer er desuden ofte nødvendige for at sikre, at forandringen i medarbejdernes adfærd slår rod.

Hos Thursday Consulting forstår vi vigtigheden af at have det fornødne fokus på forandringsledelse i transformationer for at høste gevinsterne fra sine strategiske ambitioner.

Hvis du vil vide mere, så kontakt kompetenceansvarlig, Patrick Lehto Dahl eller ansvarlig partner i Strategy & Operations, Nicklas Bing.