Technology - Teknisk Projektleder

Karriere

Teknisk projektleder

Karriere i et værdidrevet management konsulenthus i vækst – er det dig?

Vil du gøre en forskel for vores spændende kunder og lære af dygtige kollegaer? Drives du af at løse kritiske problemstillinger for nogle af Danmarks største og mest komplekse virksomheder? Er værdier som ordentlighed, nytænkning, fleksibilitet og fællesskab vigtige for dit arbejdsliv? Så hører du måske til i Thursday Consulting; et af Danmarks hurtigst voksende management konsulenthuse.

Til vores Technology Advisory team søger vi en ny kollega, der brænder for at lede it-transformationer.

Du har solid teknisk forståelse, erfaring med at lede projekter, konkrete leverancespor, mindre teams samt sikre fremdrift, struktur og stærk interessenthåndtering. Du motiveres af at skabe resultater, der gør en forskel, og forstår betydningen af regulatoriske krav i it-projekter.

Du har en teknisk baggrund, uddannet cand.it., ingeniør fra DTU, ITU eller lignende og har ideelt 2-3 års erfaring fra konsulentbranchen eller en it-leveranceorganisation. Erfaring med fx Prince2, PMI, IPMA eller SAFe er en fordel.

Thursdays Technology Advisory Chapter

I Technology Advisory skaber vi værdi for vores kunder gennem digitale transformationer og skarpe, værdiskabende analyser. Vi er et dynamisk og diverst team af konsulenter med forskellige styrker og erfaringer samt en fælles passion for it og digitalisering. Med teknisk indsigt og stærke projektledelsesevner og eksekveringskraft forventer vi, at du som en del af teamet:

  • Arbejder analytisk og struktureret samt bevarer overblikket – også når kompleksiteten er høj.
  • Har viljen og evnen til at tage ansvar og sikre succesfuld gennemførelse af projekter.
  • Prioriterer resultater samt fremdrift og sikrer eksekvering til tiden.
  • Skaber stærke samarbejdsmiljøer med medarbejdere og konsulenter gennem effektiv interaktion og integration.
  • Identificerer og håndterer risici og muligheder for kunden med tydelig, motiverende kommunikation og naturligt lederskab.

I Thursday får du mulighed for at tage ansvar og arbejde selvstændigt både på vores spændende kundeprojekter og med udviklingen af Thursday som fællesskab. Følgende er eksempler på nogle af de projekttyper og opgaver, du kan forvente at blive en del af:  

  • afklaring af forretningskrav og alignment mellem it-løsninger og forretningsmål.
  • sporansvarlig i it transformationsprogrammer og –projekter.
  • projektledelse af migrering fra legacy systemer til moderne platforme.
  • implementering af regulatoriske krav og compliance fra en it-vinkel.
  • håndtering af interessenter, løbende statusrapportering og sikring af fremdrift i projekter.
  • styrke din og Thursdays faglige profil ved at dele viden og sikre kompetenceudvikling indenfor dit felt.

Vores forventninger til dig

I Thursday ansætter og udvikler vi mennesker med forskellige baggrunde. Det gør vi gennem et kompromisløst afsæt i vores værdier, og vi bestræber os på at gentænke konsulentrollen for at skabe en balanceret, formålsdrevet og spændende hverdag.

Således forventer vi, at du: 

  • sætter pris på et uformelt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et fællesskab med vores kunder og dine kollegaer.
  • trives i en omskiftelig arbejdsdag, hvor du ofte møder nye kunder og kollegaer.
  • arbejder effektivt både selvstændigt og i teams.
  • har et stærkt drive og et indgående ønske om at lære.
  • er stærkt analytisk, eksekverende, proaktiv og har sans for detaljen.
  • evner at formidle til beslutningstagere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Hvad du kan forvente af os

I Thursday brænder vi for at gøre en forskel for vores kunder, for dig og for vores fællesskab. Som en del af Thursday vil du opleve en stærk udvikling både personligt og fagligt. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for, at ambitiøse og engagerede konsulenter kan folde deres talent ud hos os - disse omfatter:

  • Et dynamisk og lærerigt miljø, hvor der er stærk fokus på både personlig og faglig udvikling.
  • Regelmæssig mentoring og sparring med dygtige kollegaer.
  • En arbejdskultur præget af inkluderende og imødekommende adfærd.
  • Kollegaer med omfattende erfaring fra top-tier konsulenthuse.
  • Månedlige sociale medarbejderarrangementer, torsdagsbar og andre sociale events.
  • Thursday Young Guns Community, hvor de unge konsulenter i huset samles med fokus på netværk, udvikling og sociale arrangementer.

Thursday - vi skaber forandring gennem relationer

Thursday Consulting er en uafhængig konsulentvirksomhed. Vores ambition er at skabe den mest udviklende, sjoveste og spændende arbejdsplads for vores kollegaer. Samtidig vil vi være den tillidsvækkende, kompetente og foretrukne rådgiver for vores kunder. Fælles for hele vores virke er, at vi er ordentlige, nytænkende og godt selskab. I tråd hermed bestræber vi os på at skabe en virksomhedskultur af diversitet og inklusion, hvor alle medarbejdere føler sig værdsat og respekteret. Thursday startede sommeren 2021 og er nu over 30 medarbejdere. Vi arbejder for nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder. Teamet spænder fra talentfulde unge energibundter til de mere erfarne profiler med op til 20 års erfaring fra top-tier konsulenthuse.

Vil du med på rejsen? 

Vi vil gerne lære dig at kende og drøfte dine muligheder i Thursday og opfordrer således alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, identificeret køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder! Hvis du er nysgerrig, så send os din motivation for at indgå en dialog, samt dit CV og relevante eksamensbeviser til job@thursday.consulting.  

Du er også velkommen til at kontakte Morten Lundberg på morten.lundberg@thursday.consulting

Når du sender en ansøgning til Thursday, giver du samtidigt dit samtykke til, at vi må anvende dine personoplysninger. Se mere om vores persondatapolitik på www.thursday.consulting

Vi evaluerer ansøgninger løbende.