Stab – Digital Solutions & IT Support Associate

Karriere

Digital solutions & IT support Associate til ambitiøst og vækstorienteret management konsulenthus – er det dig?

Brænder du for at sikre en velfungerende IT Operations og udvikle innovative løsninger, der understøtter forretningen? Har du teknisk flair, et serviceorienteret mindset og lyst til at arbejde med både support, automation og AI? Så er du måske vores nye Digital solutions & IT support Associate i Thursday Consulting.

Om Thursday Consulting
Thursday Consulting er et værdidrevet konsulenthus, og vi kombinerer erfaring fra top-tier konsulenthuse med agiliteten fra mindre virksomheder. Vi har en bredt sammensat kollegagruppe med både talentfulde yngre og erfarne profiler med over 20 års erfaring. Vi sammensætter det bedste hold til hver opgave og leverer målrettet rådgivning med kunden i fokus.

Vores tekniske fundament

Hos Thursday Consulting er teknologi kernen i vores arbejde. Som et cloud-only konsulenthus bygger vi på Microsoft-produktsuiten og SaaS-løsninger, der understøtter vores forretning.

Med 40 medarbejdere kræver det en skalerbar IT-infrastruktur, der sikrer stabil drift og effektiv support. Vi har udviklet Power Platform-apps, der automatiserer interne processer, AI-agenter, der optimerer datahåndtering, og et Power BI-rapporteringsunivers, der giver indsigt.

Et team af 3-4 kolleger driver vores interne udviklingsprojekter, så vi løbende forbedrer vores teknologiske fundament og skaber værdi for forretningen.

Stillingen og dine ansvarsområder
Som en del af Thursday får du en unik mulighed for at spille en central rolle i driften og udviklingen af vores interne IT-setup. Du sikrer, at vores medarbejdere har de rette digitale værktøjer, samtidig med at du bidrager til at optimere og udvikle vores løsninger.  

Du vil få ansvaret for både drifts- og udviklingsopgaver, hvor du sikrer en stabil IT-infrastruktur, håndterer ændringer og optimerer vores løsninger gennem automatisering og AI. Du vil have løbende sparring med kolleger omkring fokusområder samt en tæt kobling til ledelsen af Thursday Consulting ift. den strategiske retning for IT.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

Drift og support

  • Håndtering af ændringsønsker og incident response.
  • Kontinuerlig sikring af højt IT sikkerhedsniveau og -awareness hos medarbejderne
  • Onboarding af nye medarbejdere i vores systemer og oprettelse af brugere.
  • Ansvar for IT-indkøb og udstyr, herunder proaktiv hardware lifecycle management.

Udvikling og optimering

  • Bidrage til udviklingen af vores AI-agenter og deres tilhørende applikationslandskab, der består af teknologier som React, Vue, MongoDB og Autogen, der implementeres via Python og TypeScript.
  • Vedligeholde og videreudvikle vores Power Platform-apps til automatisering af interne processer.
  • Sikre ETL-processer i Dataverse, herunder kvalitetssikring og validering af data til Power BI-rapportering.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant kandidat fra DTU, ITU, CBS, KU eller lign. og har en naturlig interesse og passion for at sikre et optimeret operationelt it setup samt udvikle innovative løsninger.
  • Har erfaring med Python, TypeScript/JavaScript, Power Platform (low-code) og Microsoft Azure samt en generel forståelse for cloud-løsninger.
  • Er serviceminded og løsningsorienteret og trives med at hjælpe kolleger og optimere systemer.
  • Følger med i ny teknologi og ser muligheder for at forbedre og effektivisere forretningen.
  • Trives i en selvstændig og proaktiv rolle, hvor du har direkte talerør til ledelsen og kan præge løsninger.
  • Har en struktureret og analytisk tilgang til IT-support og udvikling.
  • Kender til komplekse organisationer og forstår vigtigheden af stærke interne processer.

Hvorfor Thursday Consulting?

Hos os bliver du en del af et værdidrevet konsulenthus i rivende vækst. Vi tilbyder et dynamisk miljø med dygtige kollegaer, mentoring og faglig udvikling, og du får stor frihed til at forme din egen rolle. Med værdier som ordentlighed, nytænkning og fællesskab, skaber vi relationer, der gør en forskel – både for vores kunder og medarbejdere.

Vil du med på rejsen?  

Vi vil gerne lære dig at kende og drøfte dine muligheder i Thursday og opfordrer således alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, identificeret køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder! Hvis du er nysgerrig, så send os din motivation for at indgå en dialog, samt dit CV og relevante eksamensbeviser til job@thursday.consulting.  

Når du sender en ansøgning til Thursday, giver du samtidigt dit samtykke til, at vi må anvende dine personoplysninger. Se mere om vores persondatapolitik på www.thursday.consulting,

Ansøgninger vil blive evalueret løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!