Strategy & Operations - Økonomi & Forretningsanalyse
Karriere

Karriere i et værdidrevet management konsulenthus i vækst – er det dig?
Vil du gøre en forskel for vores spændende kunder og lære af dygtige kollegaer? Drives du af at skabe struktur, fremdrift og levere resultater i komplekse projekter for nogle af Danmarks største og mest komplekse virksomheder? Er værdier som ordentlighed, nytænkning, fleksibilitet og fællesskab vigtige for dit arbejdsliv? Så hører du måske til i Thursday Consulting – et af Danmarks hurtigst voksende management konsulenthuse.
Til vores Strategy & Operations Chapter søger vi nye kollegaer indenfor økonomi og forretningsanalyse.
Du trives i rollen som strategisk konsulent og brænder for at skabe værdi gennem økonomiske analyser og datadrevne beslutningsgrundlag. Vi forestiller os, at du har erfaring med at udvikle business cases og bygge avancerede Excel-modeller. Derudover er du stærk inden for regnskabsanalyser og har en strategisk og struktureret tilgang til brugen af data. Erfaring med værktøjer som Power BI eller statistikprogrammer som R vil være en fordel.
Vi vægter diversitet højt og vores team af managementkonsulenter kommer alle med forskellige baggrunde, vi ser dog gerne, at du har en kandidatgrad i økonomi fra CBS, KU eller lignende, samt 2-4 års erfaring som konsulent eller Business Analyst.
Thursdays Strategy & Operations Chapter
I Strategy & Operations har vi til dagligt ansvaret for at løse en bred vifte af komplekse opgaver for vores kunder. Vi assisterer med alt fra kritiske strategiske analyser, eksekvering af strategiske initiativer til optimering af forretningsprocesser og implementering af initiativer til at overholde gældende lovgivning. Vi lægger vægt på stærke metodiske og analytiske evner, dedikeret fokus på eksekvering og evnen til at sætte sig ind i at løse komplekse problemstillinger.
Ved at blive en del af Thursday får du mulighed for at tage ansvar og arbejde selvstændigt både på vores spændende kundeprojekter og med udviklingen af Thursday som fællesskab. Følgende er eksempler på nogle af de projekttyper og opgaver, som du kan forvente at blive en del af:
- Gennemføre økonomiske analyser og skabe datadrevne beslutningsgrundlag til udvikling af forretningsstrategier.
- Udarbejde og lede udviklingen af business cases.
- Udvikle og anvende avancerede Excel-modeller samt udføre dybdegående regnskabsanalyser.
- Analysere data og tal med henblik på at understøtte strategiske beslutningsprocesser.
- Udføre markeds- og forretningsmæssige analyser.
Vores forventninger til dig I Thursday ansætter og udvikler vi mennesker med forskellige baggrunde. Det gør vi gennem et kompromisløst afsæt i vores værdier, og vi bestræber os på at gentænke konsulentrollen for at skabe en balanceret, formålsdrevet og spændende hverdag. Du passer godt til rollen, hvis du:
- sætter pris på et uformelt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et fællesskab med vores kunder og dine kollegaer.
- trives i en omskiftelig arbejdsdag, hvor du ofte møder nye kunder og kollegaer.
- har et stærkt drive og et indgående ønske om at lære.
- arbejder effektivt både selvstændigt og i teams.
- evner at formidle til beslutningstagere på både dansk og engelsk (også i PowerPoint).
- er stærkt analytisk, eksekverende, proaktiv og har sans for detaljen.
Hvad du kan forvente af os I Thursday brænder vi for at gøre en forskel for vores kunder, for dig og for vores fællesskab. Som en del af Thursday vil du opleve en stærk udvikling både personligt og fagligt. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for, at ambitiøse og engagerede konsulenter kan folde deres talent ud hos os - disse omfatter:
- Et dynamisk og lærerigt miljø, hvor der er stærk fokus på både personlig og faglig udvikling.
- Regelmæssig mentoring og sparring med dygtige kollegaer.
- En arbejdskultur præget af inkluderende og imødekommende adfærd.
- Kollegaer med omfattende erfaring fra top-tier konsulenthuse.
- Månedlige sociale medarbejderarrangementer, Torsdagsbar og andre sociale events.
- Thursday Young Guns Community, hvor de unge konsulenter i huset samles med fokus på netværk, udvikling og sociale aktiviteter.
Thursday - vi skaber forandring gennem relationer
Thursday Consulting er en uafhængig konsulentvirksomhed. Vores ambition er at skabe den mest udviklende, sjoveste og spændende arbejdsplads for vores kollegaer. Samtidig vil vi være den tillidsvækkende, kompetente og foretrukne rådgiver for vores kunder. Fælles for hele vores virke er, at vi er ordentlige, nytænkende og godt selskab. I tråd hermed bestræber vi os på at skabe en virksomhedskultur af diversitet og inklusion, hvor alle medarbejdere føler sig værdsat og respekteret. Thursday startede sommeren 2021 og er nu over 30 medarbejdere. Vi arbejder for nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder. Teamet spænder fra talentfulde unge energibundter til de mere erfarne profiler med op til 20 års erfaring fra top-tier konsulenthuse.
Vil du med på rejsen?
Vi vil gerne lære dig at kende og drøfte dine muligheder i Thursday og opfordrer således alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, identificeret køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder! Hvis du er nysgerrig, så send os din motivation for at indgå en dialog, samt dit CV og relevante eksamensbeviser til job@thursday.consulting.
Når du sender en ansøgning til Thursday, giver du samtidigt dit samtykke til, at vi må anvende dine personoplysninger.
Se mere om vores persondatapolitik på www.thursday.consulting
Vi evaluerer ansøgninger løbende.