Jobopslag

Intern kommunikationskonsulent

11/12/2024

Kommunikationsprofil til ambitiøst og vækstorienteret management konsulenthus – er det dig?

Brænder du for at gøre det komplekse forståeligt og skabe værdi gennem stærk, strategisk kommunikation? Har du en skarp pen og flair for at formidle, og vil du være den, der tager ansvaret for at drive vores kommunikation på tværs af forretningsområder? Så er du måske vores nye kommunikationsprofil i Thursday Consulting.

Om Thursday Consulting
Thursday Consulting er et værdidrevet konsulenthus, og vi kombinerer erfaring fra top-tier konsulenthuse med agiliteten fra mindre virksomheder. Vi har en bredt sammensat kollegagruppe med både talentfulde unge og erfarne profiler med over 20 års erfaring. Vi sammensætter det bedste hold til hver opgave og leverer målrettet rådgivning med kunden i fokus.

I sommeren 2023 opkøbte vi virksomheden Canute, som i dag udgør vores andet forretningsben.  
I Canute by Thursday hjælper vi nordiske tech-startups med alt fra funding-rådgivning til international ekspansion. Canute tilbyder startups adgang til lokale netværk og markedskendskab i fem nøglemarkeder: USA, Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien.

Stillingen og dine ansvarsområder
Som en del Thursday får du en unik mulighed for selvstændigt at opbygge og drive kommunikationen i en partnerdrevet virksomhed med høj kompleksitet og faglighed. Du vil få ansvaret for at udvikle og formidle vores historier – både internt og eksternt. Du vil opspore og formidle cases, skabe relevante fortællinger og sikre, at vores værdier og brand bliver kommunikeret skarpt og målrettet på tværs af kanaler og platforme.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Udvikling og eksekvering af kommunikationsstrategi
  • Storytelling på tværs af platforme, med særligt fokus på LinkedIn, nyhedsbreve, hjemmeside mv.
  • Udvikling af nye kanaler eks. podcast, videoproduktion eller lignende
  • Identifikation og formidling af historier fra både startup- og konsulentmiljøet
  • Rådgivning og sparring med konsulenter og ledelse om kommunikationstiltag
  • Drive vores sponsorater, som i dag tæller Women in Tech og Autismeforeningen  

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at formidle komplekse emner på en letforståelig måde
  • Er selvstændig, proaktiv og ser rollen som en spændende mulighed for at udvikle din karriere
  • Har kendskab til LinkedIn og andre SoMe-platforme, og gerne erfaring med annoncering
  • Er bekendt med partnerdrevne virksomheder eller komplekse organisationer
  • Har en forståelse for management consulting og/eller også startup-miljøet  

Hvorfor Thursday Consulting?
Hos os bliver du en del af et værdidrevet konsulenthus i rivende vækst. Vi tilbyder et dynamisk miljø med dygtige kollegaer, mentoring og faglig udvikling, og du får stor frihed til at forme vores kommunikationsindsats. Med værdier som ordentlighed, nytænkning og fællesskab, skaber vi relationer, der gør en forskel – både for vores kunder og medarbejdere.

Vil du være med?
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, identificeret køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder! Så hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og har lyst til at udvikle og drive Thursday Consulting’s kommunikation, så send os din ansøgning, samt dit CV og relevante eksamensbeviser til job@thursday.consulting.

Når du sender en ansøgning til Thursday, giver du samtidigt dit samtykke til, at vi må anvende dine personoplysninger. Se mere om vores persondatapolitik på www.thursday.consulting,

Ansøgninger vil blive evalueret løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt
Tine Gauger
+45 60206441
Email Logo
Thursday Logo
Thursday Consulting P/S
Trekronergade 126H, 3.
2500 Valby